4058470 Malerinfo marts 17 - page 16

Afsender:
Malernes Fagforening, Vonsildvej 67, 6000 Kolding
Bording A/S
Kender du nogen der går
til sammenskudsgilde,
uden at have noget med?
Vi har en aftale med mestrene om en overenskomst som giver os muligheden for at
spare op til søgnehelligdage og feriefridage for ikke at nævne pensionsordningerne hvor
arbejdsgiver andelen er 8% herudover er der overtidsbetaling, faste arbejdstider, ret til
efteruddannelse, rettigheder for elever og svende, sikkerhedsbestemmelser og meget
mere. Alt dette bruger vi jo hver dag når vi går på arbejde, måske også uden at tænke
over det.
Hvis du tjener 160 kr. pr. time, giver overenskomsten over 40 kr. i timen i form af sh,
ferie og pensions betaling. Til sammenligning koster det 3,50 kr. pr. time at være med
i fagforeningen.
Alene værdien af disse tre eksempler fra overenskomsten overstiger besparelsen fra at
stå udenfor fællesskabet.
Bruger du din fagforening?
Vi udfordres af de gule fagforretninger, som lokker med fagforening og akasse til halv
pris. De reklamerer flittigt i radioen, og de ringer vores medlemmer op, og spørger om
vi bruger vores fagforening?! Det er krifa, ase og det faglige hus. Desværre lader nogle
medlemmer sig lokke af den billigere pris. Vi kontakter alle der ønsker at melde sig ud
og i nogle tilfælde er man ikke klar over at man er på vej væk fra fællesskabet. Så får
vi en snak om tingene, for de gule forretninger har ingen overenskomst. At uorganise-
rede kollegaer får det samme, skyldes at mesteren jo også skal overholde overenskom-
sten, og derfor kan den gule bare nyde uden at yde, og det er et problem for fællesska-
bet, som så på et tidspunkt ikke har kræfter til at fastholde en overenskomst.
Uden et solidt sammenhold vil dette smuldre, til skade for dig og dine kollegaer.
Jo bedre vi er organiserede, desto bedre er vi rustede til at lave gode overenskomster.
Derfor er det en naturlig ting at være medlem af fællesskabet i en rigtig fagforening,
ligesom det er en naturlig ting at have noget med til sammenskudsgilde.
Vi står sammen om vores fag, står sammen for at bevare og forbedre vores rettigheder.
16
| MEDLEMSBLAD FYN-JYLLANDSYD |
FynJyllandSyd
1...,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15 16
Powered by FlippingBook