4045255 Malerinfo mar 16 - page 6

Beretning 2015 FynJyllandSyd
År 2015 lagde hårdt ud, der skulle gennemføres bespa-
relser i Malerforbundet. På landsplan sagde vi farvel til
15 kollegaer, organisatorer, opmålere og medarbejdere
i forbundshuset. Vores egen afdeling mistede to kolle-
gaer: opmåler Trine Beck og organisator Morten Havlys.
Forbundshuset på Lersø Parkallé blev solgt, og Maler-
forbundet er flyttet sammen med Blik og Rørforbundet
og Dansk Elforbund, i en lejet bygning i Nyropsgade i
København. Bofællesskabet har fælles reception og
regnskabsafdeling, dette er der også besparelser i.
På vores Generalforsamling i marts var der opbakning
til et generationsskifte, som bestyrelsen havde indstillet
til. Det betød at Mariann og Anne-Mette skiftede plads,
så Mariann blev valgt næstformand, og Anne Mette blev
valgt formand. På Generalforsamlingen havde vi for-
bundsformand Kresten Vendelbo som dirigent, og der
var mødt 56 medlemmer op, hvilket er rekord for vores
afdeling.
ARBEJDSMILJØ
Hjælpemidler og ergonomi, konflikthåndtering, om-
gangstone, trivsel / psykisk arbejdsmiljø APV, firmapoli-
tik, sygefraværspolitik og årlig arbejdsmiljødrøftelse. Em-
nerne har været mange på vores 2x2 temadage i 2015,
som vi holder for valgte Arbejdsmiljørepræsentanter og
Tillidsrepræsentanter- det er aftalt i vores overenskomst
§ 11. Vi har oplevet en stigende interesse for temada-
gene, i 2015 var der flere deltagere og flere var med
for første gang, men forhåbentlig ikke sidste! Vores ar-
bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter er et
kæmpe aktiv for fagforeningen, tilsammen repræsente-
rer I over 500 medlemmer. Antallet af valgte, må dog
godt stige i 2016, da vi ved der er firmaer med over ti
ansatte som ikke har en valgt AMR, og i rigtig mange
firmaer med over fem ansatte, er der ikke valgt en TR.
2015 blev også året hvor Arbejdstilsynet blev kraftigt
beskåret. Dette ser vi på med stor bekymring, da bygge-
branchen jo har de farligste arbejdspladser. Herfra skal
vi opfordre alle til at passe på derude, og sige til og især
fra, hvis arbejdsmiljøet halter. Vi kører jævnligt på byg-
gepladsbesøg med Byggefagenes Samvirke, og kigger
efter om sikkerheden er i orden. Uge 43 var der traditio-
nen tro national arbejdsmiljøuge, og der blev gennem-
ført mange besøg i hele landet.
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Er for alvor kommet på tapetet. Henvendelser vedr.
det psykiske arbejdsmiljø er steget markant de sidste
par år, og dette har Malerforbundet i samarbejde med
Danske Malermestre og Autobranchens Arbejdsgivere,
lavet en undersøgelse af. Firmaer over hele landet har
medvirket til at få ”taget temperaturen” på trivslen ude
på arbejdspladserne. Resultatet af undersøgelsen ligger
klar her i starten af 2016, og det er noget vi arbejder
videre med. Folder om undersøgelsen kan downloades
fra vores hjemmeside. Vi vægter dette område, men det
er rigtig svært at gøre noget for kollegaer der er blevet
ramt. Hvis man rammes af stress eller anden dårlig triv-
sel, så sygemelder man sig jo først, når man simpelthen
ikke kan klare mere. Sygemelding pga. psykisk dårligt
arbejdsmiljø er også sværere at acceptere og forstå, end
et brækket ben, ikke mindst for den det er gået ud over.
Vi har i et par tilfælde anmeldt en arbejdsplads til Ar-
bejdstilsynet, men det er kun ca. 8 % af disse anmeldel-
ser som AT reagerer på, og i de tilfælde de har reageret
på vores henvendelse, har deres besøg mildest talt ikke
løst problemerne.
ORGANISERING – SAMMEN ER VI STÆRKEST
Som I ved har vi desværre måttet sige farvel til vores
organisator. Opgaverne med at organisere er lagt ud i
afdelingerne der så skal løfte opgaven, med at fastholde
medlemmer og også få nye medlemmer med i fælles-
skabet. Der er nedsat et organiseringsudvalg under
forbundets hovedbestyrelse. Arbejdet med at kontakte
medlemmer der er ved at melde sig ud, har hele tiden
ligget i afdelingen, og den opgave fortsætter vi med, li-
gesom vi stadig gerne deltager i klubmøder og kommer
ud på pladserne. Vi kommer også stadig på stort set alle
skoleforløb, i vores område, for at få kontakt til lærlin-
gene, og vi har i skrivende stund 208 lærlinge
Vi har 13 valgte Tillidsrepræsentanter og 34 valgte Ar-
bejdsmiljørepræsentanter. Det er et plus på 2 TR og et
minus på 3 AMR. Vi tror på at relationer er det der er
med til at holde sammen på vores forening. Vi har et
samlingssted, og det er vores kærlighed til malerfaget.
Ud fra dette skal vi finde den bedste måde at leve vores
arbejdsliv på. Vi vil gerne have at alle medlemmer skal
kende os, og er du TR eller AMR er du talerør ud til dine
kollegaer.
SYNLIGHED
I 2015 har vi satset på synlighed, og har arbejdet på
flere fronter, vores facebookgruppe er vokset støt, til vi
nu har 304 medlemmer af vores lukkede gruppe - Fyn-
JyllandSyd, og vores åbne side: Malernes Fagforening
FynJyllandSyd, er rigtig godt besøgt. Det er en hurtig
måde at kommunikere på, med vores medlemmer.
Flere og flere medlemmer har også fundet vej til vores
hjemmeside, og har tilmeldt sig afdelingens nyhedsbrev.
6
| MEDLEMSBLAD FYN-JYLLANDSYD |
FynJyllandSyd
1,2,3,4,5 7,8,9,10,11,12,13,14,15,...16
Powered by FlippingBook