Afsender:
Malernes Fagforening, Vonsildvej 67, 6000 Kolding
Bording A/S
Fællesskab ?!
En del medlemmer oplever at blive ringet op af de gule fagforretninger. Det kan være
krifa, det faglige hus, ASE m.m. Hvordan de får fat i folks telefonnumre, vides ikke,
men vi kan se at deres henvendelser kommer i bølger, og ofte i forbindelse med
arbejdsløshed. Man kunne få den tanke at numrene findes via den lediges CV på
Jobnet?! Dem der ringer er som oftest sælgere der er uddannet i telefonsalg og altså
ikke nogen der er ansat i diverse foreninger. Jeg er selv blevet ringet op, og det er
prisen de prøver at sælge på, for de koster mindre end en fagforening der har over-
enskomst med arbejdsgiverne. På akasse området er det lovgivning der gælder, og
akassekontingentet koster stort set det samme. Det er den faglige del der er forskel på.
En af grundene er som nævnt at vi har en overenskomst, der skal vedligeholdes - og
overholdes, i forhold til at behandle faglige sager. En anden grund er det arbejde vi
deltager i på skole og uddannelsesområdet: der er lokale uddannelsesudvalg på alle
skoler der udbyder vores uddannelser og disse lokale udvalg er som regel sat sammen
af 2 personer fra arbejdersiden, og 2 fra mestersiden. På samme måde er det med
svendeprøvekommisionerne.
Altså laver fagforeningerne et stort arbejde for fagene, og det kommer alle der arbej-
der i faget til gode, at der er ordnede forhold, også dem der har valgt at stå udenfor
fagforeningen. Et firma der er overenskomst-dækket skal jo overholde overenskom-
sten, også for ansatte der ikke er medlemmer. Der er al mulig grund til at være med-
lem i lige netop den forening der varetager forholdene på din arbejdsplads, og med
Malerforbundets nye lønsikring, håber vi på at få nogle af de medlemmer der har
forladt os tilbage. Hvis udviklingen fortsætter som nu, kan vi ende med at den gren vi
sidder på, bliver savet over og så er vores fag i frit fald.
At være medlem af Malerforbundet betyder at du arbejder som faglig organiseret og
at du dermed støtter op om ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Som medlem er du
med til at styrke og udvikle vores overenskomster, og du kan deltage i de faglige akti-
viteter i din fagforening, modtage hjælp og vejledning til faglige problemer og arbejds-
miljø, samt have et levende netværk til dine kollegaer.
Med dit medlemskab bakker du op om faget, kollegaer og lærlinge.
Husk at dit fagforeningskontingent er fradragsberettiget.
16
| MEDLEMSBLAD FYN-JYLLANDSYD |
FynJyllandSyd